Luftige pandekager med hyldeblomst 

Sanne Oda Møller

45 minutter

6-7 pandekager 

Hyldeblomsterne er her, og du skal være hurtig! Hylden blomstrer ca. fra starten af juni og gerne lidt ind i juli.

 

Pandekagerne er inspireret af friterede hyldeblomster og af de små buttede amerikanske pandekager, man ofte får til brunch. Vi har fusioneret de to, så der både er masser af floral hyldeblomst-noter og luftigt pandekagedej.

Smør, smørbar eller rapsolie*

Pandekager

2 m/l æg

6 spsk. sukker

75 g fintmalet hel hvede*

135 g hvid hvedemel

2 dl mælk eller plantedrik

5 dl friskplukkede hyldeblomster

Skallen af en økologisk citron

½ tsk. salt*

1½ tsk. bagepulver

1 tsk. kardemomme*

½ tsk. vaniljepulver

En bakke jordbær

210 g mascarpone

15 g flormelis

Opskriftsnoter 

  • Skærmene på hylden har mange forskellige størrelser, men 5 dl svarer til ca. til mellem 8 og 16 skærme. 
     

  • I stedet for den hele hvede, vil ølandshveden eller dalarhveden fra RAA også fungerer godt i pandekagerne.
     

  • Pandekagerne smager godt varme som kolde og kan holde sig ca. en uge i køleskabet.

Hyldeblomsterne

  1. Da meget af hyldeblomsten fine smag sidder i de små støvdragere, må blomsterne helst ikke skylles. Ryst dem let i stedet for eller brug en bagepensel til at fjerne små insekter, som evt. sidder på blomsten. 
     

  2. Skær blomsterne af stilkene, lige hvor de første blomster starter. Det gør ikke noget, at der kommer en smule af den grønne stilk med. Når blomsterne er skåret fra stilken, blomsterne hænger stadig sammen i nogle klaser, som er for store at putte i dejen. Skær derfor igennem blomsterne et par gange eller tre.

Dejen

  1. Pisk alle ingredienser på nær hyldeblomsten sammen i en skål med en håndmixer. 
     

  2. Når dejen er samlet, vendes hyldeblomsterne i, til de er ligeligt fordelt.

Stegning

  1. Sæt panden på lav til middel varme. Smelt smørret/varm olien på panden og hæld 2-3 spsk. dej på. Fordel evt. dejen lidt ud med en ske, så det er et jævnt lag på panden. Der skal være plads til tre små pandekager på en almindelig pande.
     

  2. Vend pandekagerne efter 3-4 minutter og steg indtil så de har en fin lysebrun overflade på begge sider.

Topping

  1. Rør flormelis og mascarpone sammen. Hvis der er mange klumper i din flormelis kan du si den hen over mascarponen.

Servering 

Spis pandekagerne toppet med mascarpone rørt med flormelis og masser af friske, danske jordbær. Du kan også gå med det lidt lettere alternativ med en lille klat smør eller smørbar og et godt drys flormelis.

Lav mad med RAA

Tag RAA på Instagram eller brug hashtagget #lavmadmedraa, hvis i bruger nogle af vores opskrifter. Har du nogle spørgsmål, så send os endelig en besked.

KONTAKT OPLYSNINGER 

raaaarhus@gmail.com

+ 45 23 49 43 07 

RAA AARHUS IVS

CVR 38945246 

Badstuegade 17, st. th. 

8000 Aarhus C

Du er altid velkommen til at kontakte os over mail eller kigge forbi butikken med spørgsmål.  

ÅBNINGSTIDER 

MANDAG     

TIRSDAG     

ONSDAG    

TORSDAG     

FREDAG   

LØRDAG     

SØNDAG     

LUKKET     

11:00  - 17:30     

11:00  - 17:30   

11:00  - 17:30     

11:00  - 17:30   

10:00 - 15:00     

LUKKET     

Andre åbningstider kan forekomme på helligdage.